I havkajak rundt om de ”Københavnsk alper”

(Der padlede en underlig gråsprængt en ved de yderste nøgne skær)

Solen skinner Øresund er spejlblankt og selv om klokken kun er 9 er der allerede trængsel inde mellem klipperne hvor blå, røde og hvide klatrer hjælme hopper rundt akkompagneret af den karakteristiske kliren af klatter udstyr. Men den hastigt tiltagende overbefolkning inde på klipperne gør mig ikke noget jeg har stort set hele Øresund for mig selv.

  ”Den der Kullen hvad er det?”

Kullen er sådan set en stor sten knold der raver op 70 – 80 m. i landskabet og 8 – 10 km. ud i Øresund på højde med Gilleleje. Syd siden er domineret af en forholdsvist lav men stejl klippekyst med små vige. Det er på syd siden at de kendte klatter områder med eksotiske navne som Karstens rende, Sten stuerne og Vandtraversen findes.

 På syd siden ved foden af Kullen ligger byen Mölle. En lille hyggelig by med en ligeså hyggelig lille havn. for Mölle er der en kort køre tur ud til selve Kullen og byen er derfor et naturligt udgangspunkt for aktiviteterne.

 Kysten på nord siden af Kullen er højere, stejler og mere for revet. Nordkysten er mere øde end syd kysten dels er klipperne ikke af den bedste kvalitet til klatring og er en del af kysten udlagt som fuglereservat.

 Beliggenhed knap 2 timers sejl- og køretur fra København og Dansk Bjergklubs hytte ikke langt fra klatre områderne gør at Kullen i klatter kredse er kendt som de Københavnske Alper.

  Turen

Jeg har et par gange været på Kullen med det ene formål at klatrere, men hver gang har jeg tænkt på at en kajak tur langs den forrevne kyst måtte prøves på et tidspunkt. 

Sidst april fik jeg tilbudt et lift med min lillebror og nogle af hans klatrere kammerater. Jeg slog straks til. Men havde kun tre dage til at skaffe et passende fartøj. Jeg forsøgte først at ringe til det Svenske kano og kajak forbund - uden held og den Skånske turistkontor - uden held. Så jeg satte mig til computeren og søgte på Kullen og efter knap en time havde jeg fundet frem til en kajak udlejer og booket en kajak til afhentning lørdag morgen på havnen i Mölle.

To dage senere stod jeg på havnen i Mölle og ventede på Joachim Persson fra ’Speciel Sport School’. Sæsonen var knap begyndt så, via e-maile, vi havde aftalt at han ville komme forbi og åbnede specielt for mig.

 Medens jeg ventede, på Joachim, fulgte jeg med i to danskere kamp med at få et mystisk kajak-ligende fartøj i vandet. Det minded mest af alt om et stort aflangt badedyr som man sad ovenpå og padlede. Tanken om at jeg faktisk ikke viste hvad jeg havde lejet slog ned i mig. Så da Joachim lukkede op til butikken var der ikke uden en hvis ængstelse jeg kikkede ind. Og ganske rigtigt på gulvet lå 3 af de omtalte badedyr. Han må have set skuffelsen i mine øjne for han forsikrede mig om at han havde en ”rigtig” kajak som jeg kunne få hvis jeg lovede at passe ekster godt på,- det lovede jeg naturligvis. Jeg fik udleveret en helt ny havkajak i polyætylen, en helt ny vest og en pagaj der mest minde om en plastik spade på et letmetalskaft.

 Jeg fik kajakken i vandet, pakket den og stod ud i havnebassinet. Kajakken var temmelig tung og havde ikke noget ror så det krævede en del padlen frem og tilbage før vi var helt enige om hvem der bestemte kursen,- jeg vandt heldigvis. Men det mest irriterende var at hullet cockpittet var meget smalt og havde en skarp kant på undersiden så jeg fik skrapt al huden af skinnebenene.

 Der var næsten ingen søgang så jeg holdt mig tæt på kysten mellem stenblokke og skær hvor kajakken lige kunne klemmes igennem. En glasfiber kajak ville have fået nogle solide skrammer men polyætylen gled let langs med, henover eller (kun et par gange altså) direkte på stenene uden at der kom ”trælse lyde” eller mærker af betydning.

 Jeg havde plan lagt at ro op langs sydsiden og ned langs nordsiden til Nimis hvor en (meget kreativ) mand har bygget et enormt kunstværk af drivtømmer, snor, cement, søm mm. på stranden. Turen er ca. 20 km. så jeg havde god tid til at nyde det gode vejer og udsigten til klipperne.

 Jeg vil spare læseren for en længere beskrivelse af mine oplevelser på turen og kun konstatere at turen rundet om Kullen absolut kan anbefales.